Du er her. Naestved Jagtforening > Nyheder > Ny struktur i Danmarks Jægerforbund

invi_struktur_2018.jpg

 

Ny struktur i Danmarks Jægerforbund

Informationsmøde om udviklingen af en ny struktur i Danmarks Jægerforbund

Sted: Herlufsholm Hallens restaurant, Herlufsholm Alle 233, 4700 Næstved

Tidspunkt: 31. oktober kl. 19-21

Mødet er åbent for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Tilmelding senest 29. oktober på e-mail: mtorben@jubii.dk Mødet er arrangeret af Kreds 6, som er vært med en kop kaffe.

Strukturudvalgets arbejde præsenteres over hele landet på kredsmøder i perioden 29. oktober til 6. november. På disse møder vil kredsenes repræsentanter i Strukturudvalget fremlægge det arbejde, udvalget er nået frem til på dette tidspunkt, med henblik på at få medlemmernes input og kommentarer til det videre arbejde.

Kreds 6’ repræsentanter i Strukturudvalget, Niels Crone Madsen (Sorø) og Steen Ulrich Rasmussen (Næstved), vil på mødet fortælle om arbejdet i udvalget.

Udgangspunktet for arbejdet i Strukturudvalget er fremtiden og dem og det, Danmarks Jægerforbund er sat i verden for at virke for. Arbejdet i Strukturudvalget er derfor ikke en bagudrettet kritik af det bestående, men en aktiv forholden os til det kommende.

Vel mødt!