Kursus i regulering

En weekend i naturens tjeneste – med viden, fællesskab og formål

I Næstved Jagtforening har vi haft fornøjelsen af at afholde et lærerigt og særdeles inspirerende kursus i regulering af skadevoldende- og invasive arter – i tæt samarbejde med vores gode kolleger fra Næstved Strandjagtforening, som generøst stillede deres herlige faciliteter til rådighed.

Kurset var et fint miks af teori, lovgivning og praksis, og det blev hurtigt tydeligt, at vores dygtige underviser formåede at gøre emnet både spændende og relevant for alle deltagere – uanset erfaring. Stemningen var høj, og det faglige niveau fulgte med hele vejen. Mange af deltagerne gav efterfølgende udtryk for, at de gik hjem med både ny viden og en stærkere forståelse for reguleringsarbejdets betydning.
Regulering er ikke jagt – det er aktiv naturforvaltning.
Det handler om at beskytte biodiversiteten, mindske skader på landbrug og private haver, og sikre bedre balance i naturområder tæt på by og bolig. Vi jægere spiller her en vigtig rolle – ikke som brugere, men som forvaltere.
På vegne af Næstved Jagtforening vil jeg gerne sende en stor tak til alle deltagere, til Næstved Strandjagtforening – og ikke mindst til underviseren for en fantastisk indsats.
Med jægerhilsen
Morten Vosth
;